Støjproblemer - kender du det?
Middag i en rungende restaurant eller generende støj på den ellers
ypperste café. Eller en arbejdsplads hvor støj og
akustikproblemer generer medarbejderne og påvirker arbejdsklimaet
negativt.
Institutioner og uddannelsessteder
hvor de eneste tålelige steder at være, er enkelte hyggekroge eller
mindre opholdsrum, pga. en forfærdelig akustik i større opholdsrum og
fælleslokaler. Steder hvor alle oplever støj forværret af mange
mennesker samlet i rum med rædselsfuld akustik. Vuggestuer og børnehaver
hvor alles trivsel er på spil pga. støj og dårlig akustik, eller skoler
der giver så dårlige akustikmæssige vilkår til undervisning og fællessamlinger, at man
kunne driste sig til at kalde det yderst kritisabelt.
Undervisnings- og foredragslokaler
hvor akustikken gør det svært at høre, hvad den pågældende underviser
forsøger at kommunikere og for de fleste kursusdeltagere resulterer i en
dundrende hovedpine navnlig sidst på dagen.
Eksemplerne er talrige og da ethvert
rum vi befinder os i har sin egen akustik er sammenhængene, hvor vi
oplever dårlig akustik mangfoldige.
Fordelene ved den rette akustik
behandling
I mange sammenhænge giver fordelene ved akustikbehandling ofte sig
selv. Den rette akustik er bl.a. alfa og omega i forbindelse med et godt
miljømæssigt indeklima i enhver sammenhæng. Det er heller ikke svært at
forestille sig de talrige fordele akustikbehandling giver i et utal af
specifikke sammenhænge, men vi drister os alligevel til blot at nævne
nogle stykker:
Akustik og arbejdspladser
På arbejdsplader øger akustik behandling såvel medarbejderes trivsel
som effektivitet, bedre akustiske forhold har yderligere vist sig at
nedbringe sygefraværet på mange arbejdspladser. Med den rette
akustikbehandling behøver medarbejdere ikke bruge unødig energi på at
leve med akustik gener. Akustikbehandling er yderligere med til at give
kunder og klienter det bedste indtryk af virksomheden og sikre de bedst
mulige betingelser for samarbejde og forhandling.
Akustik og restauranter, cafeer m.m.
Enhver restauratør er naturligvis klar over hvor afgørende
indretning er såvel restauranter, cafeer m.v. Det er dog langt fra alle,
der er bevidste om, hvor vigtigt akustikbehandling er, hvis man ønsker
at sikre kunden den optimale oplevelse. Den rette akustikbehandling
sikrer kunder og gæster en optimal oplevelse med lysten til at vende
tilbage. Samt skåner personalet for unødig støj og akustik gener.
Akustik og institutioner, skoler,
uddannelsessteder m.m.
Akustikbehandling af institutioner, skoler, foredragssale mv. er med
til at sikre afgørende rammer for trivsel. God akustik gør det nemmere
at skabe ro, kontakt og opmærksomhed på de ting, der foregår. I
undervisningssammenhænge bliver det ydermere nemmere for læren eller foredragsholderen
at formidle stoffet. For både kursusdeltagere og elever såvel som lærere
og undervisere sikrer man ganske enkelt optimale forhold til indlæring.
Alt i alt et afgørende element for at sikre det miljømæssige indeklima.
Stigende opmærksomhed på
akustikbehandling
I musikalske sammenhænge har der altid være fokus på akustik, men
det er først for nylig at bevidstheden omkring almene akustik problemer
bliver taget alvorligt. Navnlig indenfor for den nyeste forskning,
er der
fokus på støj og den påvirkning dårlig akustik har på mennesket.
Akustikbehandling
og arkitektur
I forbindelse med vore ovennævnte
kriterier om god
akustikbehandlingsløsning, vil vi gerne give det æstetiske
kriterium et par ord med på vejen. Med de produkter som der i dag findes på
markedet, kan en akustikbehandling, udover at skabe optimale lydforhold
også være med til at give et hvilket som helst rum "den
sidste finish". Akustikbehandling er ikke blot en
usynlig løsning som "skal tilføjes et rum". En
akustikløsning skal på elegant måde indgå i og
understrege den allerede eksisterende arkitektoniske
linie. Sagt på en
anden måde: det må gerne se super lækkert ud.
Dette kan vi
tilbyde inden for akustik
Vi har adskillige års erfaring indenfor akustikbehandling,
samt et
gennemgribende kendskab til de akustik produkter der i dag er på
markedet. Vi tilbyder rådgivning og analyse af netop de akustikproblemer
som I måtte have. Enhver akustikløsning er unik og det
tager vi højde for. Vi servicerer jer også med
helt specifikke akustikmålinger, hvor vi tester jeres lokaler
ned til
mindste detalje.
Læs mere om vores testmålinger
her